top of page
den godeste robot.png

Den godeste robot?

 Fuldt booked 
Undersøgelser i et etisk makerspace

Hvis du kan forestille dig noget, kan du også skabe det! Det er den enkle filosofi bag den internationale maker-kultur, som ligger bag de fleste robot-projekter i skolen. Drivkraften er lysten og interessen for at eksperimentere og skabe noget nyt samt ikke mindst at dele sin viden med andre. Det sker ofte i et makerspace, hvor fokus er på at skabe ved at røre, gøre, fejle og prøve igen gennem at arbejde med ‘skrammel’ og smådimser.

I faget teknologiforståelse taler man om, at eleverne skal blive skabere frem for blot brugere af teknologi. Hvis eleverne skal lære at håndtere teknologi på en hensigtsmæssig måde, er der imidlertid brug for også at tænke over de etiske udfordringer i forbindelse med at lave robotter og anden teknologi. Det er i høj grad nødvendigt at gå filosofisk og etisk til værks.

 

I et “etisk makerspace” undersøger eleverne,

hvilke valg der skal gøres for at skabe “den godeste robot”. Med afsæt i korte introduktionsvideoer og forskellige små genstande undersøger, afprøver og drøfter eleverne forskellige etiske positioner i forhold til robotter. For hvad kræver “den gode skabelse”? Er det en etisk kodning eller valg i forbindelse med kodningen? Intet er godt eller skidt af sig selv. Det er den måde, vi bruger det på, der er afgørende.

Projektet kan køres som et selvstændigt projekt eller i tilknytning til allerede eksisterende robot-projekter, hvor det giver eleverne mulighed for i praksis at arbejde med etiske problemstillinger i forbindelse med bygningen af robotter.

 

I modtager:

• Undervisningsvejledning

• Etisk makespace

• Hjemmeside

INDSKOLING

(1.) 2.- 3. klasse

kristendomskundskab og forsøgsfaget teknologiforståelse

4-5 lektioner

OBS - forløbet er først klart fra januar 2024

tilmelding på kk44.dk inden 1/9

bottom of page