top of page
Bodil Brems_BAR OBLIVION_Maleri 2025_Foto Bodil Brems.jpeg

Bodil Brems: BAR OBLIVION

Nanna Gro Henningsen_Brutalized Botany_Installation_Foto Inge Schjødt.jpg

Nanna Gro Hemmingsen: Brutalize Botany Installation

Tid, muld, stjerne

Omvisning på Kunstcenter Silkeborg bad

Vi tilhører verden. Verden tilhører ikke os. 

 

Dét er udgangspunktet for udstillingen TID*MULD*STJERNE hvor 8 forskellige kunstnere udstiller værker der kredser om menneskets forhold til vores levende planet.

 

Udstillingen spænder vidt fra malerier og skulpturer til installationer og video, fra dystopisk sci-fi til botanik og samtidsarkæologi. Værkerne er provokerende, overraskende og indbyder til debat og stillingtagen. 

 

Det er hverken fortænkt eller meget abstrakt kunst – det er kunst i øjenhøjde med publikum. Derfor er det vores vurdering, at eleverne i overbygningen vil kunne få rigtig meget ud af et besøg!

 

En omvisning tager 90 minutter. Eleverne vil møde to omvisere: Iben From, der er direktør for Silkeborg Bad, er den kunstfaglige vært, mens Preben Medom fra KK44 bidrager med et etisk/religiøst perspektiv på værkerne. Eleverne aktiveres med små opgaver, samtaler og holdningstilkendegivelser. 

 

KK44 udarbejder et inspirationsmateriale til to lektioner til temaet ”menneskets forhold til klima og natur”, som vil indeholde udvalgte korte tekster om natursynet i kristendom og islam.

 

Besøget vil være fagligt relevant for både kristendomskundskab og biologi.

 

Omvisning tilbydes på følgende dage:

24. 25. 26. og 27. november og 1. 2. 3. 4. 8. 9. 10. og 11. december.

 

Booking af omvisning sker online efter tilmelding. 

 

Vi kan kun have én klasse ad gangen på omvisning – to klasser pr. dag.

Karen Gabel Madsen: Sommerfugletæppet af truede arter

Udskoling

MÅLGRUPPE: 7.-10. klasse

FAG: Kristendomskundskab og biologi

LEKTIONER: Besøg + 2 lektioner

STED: Silkeborg Bad og på skolen

PROJEKTPERIODE: Uge 48, 49 og 50 

TILMELDINGSFRIST: 1/9 på kk44.dk 

KK44 Skoletjenesten. Rådhusgade 2b 2 tv. 8600 Silkeborg. Preben 31510827 /pmh@kk44.dk   Nina 30570825/nf@kk44.dk

bottom of page