top of page
Stenkast-final (1).jpg

Illustration: Simon Væth

Den første sten...

En lydfortælling om retfærdighed

Året er 33 fvt. Den 12-årige Sara har lige oplevet, hvordan hendes storesøster med nød og næppe har undgået at blive stenet ihjel, fordi den sære omvandrende profet og mirakelmager Jesus blandede sig. Sara beslutter sig for at følge efter Jesus for at undersøge, om der findes en anden slags retfærdighed end den, som de strenge Moselove påbyder.

 

I en ny-produceret lydfortælling/podcast fra Genfortalt Podcast og Folkekirkens Skoletjenester følger eleverne Saras rejse og hendes livtag med de store spørgsmål om skyld, straf og retfærdighed. 

 

Et kristendomsfagligt forløb, hvor både Etik og livsfilosofi og Bibelske fortællinger inddrages – og hvor der løbende perspektiveres til nutiden og elevernes egne overvejelser om, hvad retfærdighed kan og bør være.

 

Danskfagligt arbejdes der med lydfortælling/podcast som en særlig genre. Lytning er ”at læse med øret”, og det kan trænes og udvikles ligesom med ”almindelig” læsning. 

 

Med øvelser og skiftende lytteformål styrkes elevernes lytte-kompetence. Eleverne lærer om lydfortællingens virkemidler som speak, autentisk lyd, effektlyd og musik, og de prøver selv kræfter med at omsætte en kort fortælling til en lydfortælling.

Mellemtrin

MÅLGRUPPE: 4.-6. klasse

FAG: Kristendomskundskab og dansk 

LEKTIONER: 8 lektioner fordelt på de to fag 

STED: På skolen 

PROJEKTPERIODE: Hele året

TILMELDINGSFRIST: 1/9 på kk44.dk 

KK44 Skoletjenesten. Rådhusgade 2b 2 tv. 8600 Silkeborg. Preben 31510827 /pmh@kk44.dk   Nina 30570825/nf@kk44.dk

bottom of page