top of page
Oprør-Final-hovedfugur.jpg
Illustration: Simon Væth

Stille råb og knyttede næver

Et forløb om oprør

Op på barrikaderne, grib megafonen, og skub de gamle systemer og magthavere ud over kanten, så der kan blive plads til noget nyt!  

 

Sådan vil mange måske tænke, når de hører ordet oprør. At det kræver massemobilisering og larm i gaden. Men oprør kan se ud på mange forskellige måder. De kan være lokale, som når skoleklasser strejker for klimaet, de kan være online, som når folk samles om et hashtag eller de kan være helt stille, som når et enkelt menneske siger fra og vælger en anden vej. 

 

Fælles for alle oprør, uanset om de larmer eller er stille, er, at de deler ønsket om at ændre noget. Målet er ikke nødvendigvis at omstyrte det eksisterende, det kan også være at starte en samtale om noget, som man synes, er vigtigt, forkert eller noget helt tredje. Og er der plads til etik i oprøret? 

 

Projektet 

I dette projekt skal eleverne arbejde med oprøret som begreb, Jesus som oprører, Luther som oprører og oprør i kristendommen i dag. 

 

Gennem fire explainerfilm præsenteret af skuespiller Albert Rudbeck Lindhardt stifter eleverne bekendtskab med de forskellige facetter af oprør. 

 

Efterfølgende skal eleverne arbejde med forskellige kilder i et online oprørsbibliotek, der bl.a. kommer omkring historie, bibeltekster, andre religioner, musik og kunst. 

 

Afslutningsvis skal eleverne samle deres viden på en protestplakat, der også kan anvendes som produkt til eksamen. 

I modtager: 

Lærervejledning
Elevhæfter (klassesæt)

Hjemmeside med explainerfilm og oprørsbibliotek

Udskoling

MÅLGRUPPE: 7.-10. klasse

FAG: Kristendomskundskab

LEKTIONER: 6-7 lektioner

STED: På skolen

PROJEKTPERIODE: Hele året

TILMELDINGSFRIST: 1/9 på kk44.dk 

KK44 Skoletjenesten. Rådhusgade 2b 2 tv. 8600 Silkeborg. Preben 31510827 /pmh@kk44.dk   Nina 30570825/nf@kk44.dk

bottom of page