

Illustration: Ane Bjørn
Trylleblik
En billedfortælling om at være på flugt
Trylleblik er en barsk - men også varm og poetisk - billedbog om en pige på flugt med sin familie. Familiens flugt er fuld af farer, men pigens bedstemor har lært hende at bruge et trylleblik, som hjælper pigen til at bruge sin fantasi i vanskelige situationer.
I arbejdet med bogen skal eleverne eksempelvis ændre bogens handling gennem den danskfaglige øvelse Flip-Flap. Hermed får eleverne mulighed for at digte med og lave ændringer i noget fra billedbogen, som de undrer sig over.
Gennem to bibelske fortællinger om flugt får eleverne indsigt i, at risikoen for at skulle flygte er og altid har været et vilkår for mennesker. De bibelske fortællinger, som eleverne skal arbejde med, er israelitternes flugt fra Egypten i Det Gamle Testamente og Josef og Marias flugt med Jesusbarnet til Egypten i Det Nye Testamente.
Projektet afsluttes med et kreativt produkt, hvor eleverne skal lave et hjem til familierne fra fortællingerne, som de har arbejdet med.
Trylleblik kan lånes som e-bog hos CFU og vises på klassens skærm.
I modtager:
-
Lærervejledning
-
Skabelon til kreativt produkt kan printes fra projektets hjemmeside
Indskoling
MÅLGRUPPE: 1.-3. klasse
FAG: Kristendomskundskab og dansk
LEKTIONER: Ca. 4-6 lektioner
STED: På skolen
PROJEKTPERIODE: Hele året
TILMELDINGSFRIST: 1/9 på kk44.dk
