KK44 Skoletjenesten. Rådhusgade 2b 2 tv. 8600 Silkeborg  tlf 31 51 08 27

Bog med syndflodsmyte

Ved arken klokken otte

Et sted i verden, hvor der kun er sne og is og is og sne, står tre pingviner og skændes om, hvem Gud er. Han er stor og mægtig, men desværre usynlig, siger to af pingvinerne. Den tredje pingvin er uenig: Hvis han er 

usynlig, kan man overhovedet ikke vide om han findes! Så begynder det at regne kraftig, og en stresset due lander uelegant med billetter til Noas Ark. Men der er bare ét problem: Der er kun to billetter…

 

Ulrich Hubs børnebog Ved Arken klokken otte er en herlig og underfundig fortælling om Syndfloden fra en ny og overraskende vinkel. Det handler om venskab og katastrofer, om at være slem eller god, og hvad Gud egentlig har med det hele at gøre.

 

Eleverne læser først den ”rigtige” fortælling om Syndfloden. Derefter hører de Ved arken klokken otte. Der arbejdes med den filosofiske samtale. Afslutningsvis øves og opføres et læseteater med udvalgte passager fra bogen.

Du modtager: 

Et eksemplar af  bogen ”Ved arken klokken otte” til oplæsning i klassen

 

Undervisningsvejledning

 

Klassesæt af elevhæfter med opgaver og læseteater.

1. - 3. klassetrin 

(læseteater 2.-3. klassetrin)

 

Dansk og kristendomskundskab

 

Fra oktober 2017

5 – 7 lektioner