Man kan da ikke gå på vandet!?
Om at læse bibelske tekster med
forskellige briller
Schmeichel er en mur
Puds brillerne
Jeg har optur i dag
Verden er fuld af metaforer, og verden kan opleves forskelligt alt efter, hvilke briller man ser den igennem. Sådan er det også med tekster. Vi ser, læser og forstår altid verden fra det sted, vi selv står. Vi ser en begrænset del, mens noget andet forbliver skjult.
Alt dette oplever eleverne gennem sjove og øjenåbnende øvelser som ”brillefodbold”, ”op og ned/frem og tilbage” og ”ordet på kassen”.
I tegnefilmen ’Oskars briller’ ser eleverne, hvordan man kan læse en bibelsk fortælling om at gå på vandet med forskellige briller.
I projektets kirkebesøg går eleverne bogstaveligt talt ombord i en metafor, når de bænkes i kirkeskibet og til lyden af mågeskrig og bølgeskvulp oplever, hvordan livets sejlads både byder på stilhed og storm. Eleverne oplever, at også i kirkerummet kan ord og begreber betyde andet og mere end det, man kan se med det blotte øje.
Projektet afsluttes med en skriveworkshop designet af forfatter Mette Vedsø, der både samler op og udfolder elevernes læring.
Tilmeldte lærere modtager:
-
Lærervejledning
-
Spørgsmålskort til gruppearbejde med bibelske fortællinger
-
Små kasser til illustration af forskellige synsvinkler
-
Adgang til projektets hjemmeside med bl.a. tegnefilmen ”Oskars briller” og digitale læreroplæg med forfatter Mette Vedsø, sprogforsker Linda Greve og teolog Mette Birkedal Bruun
-
Mulighed for kirkebesøg
MELLEMTRIN
-
5.- 6. klasse klasse
-
kristendomskundskab og dansk
-
12 lektioner + kirkebesøg. (kan justeres)
-
tilmelding på kk44.dk inden 1/9