KK44 Skoletjenesten. Rådhusgade 2b 2 tv. 8600 Silkeborg  tlf 31 51 08 27

0.-4. klasse

Dansk og kristendomskundskab

Forestilling 45 min. + 3-4 lektioner

Turné 6.-11. november 2018

Tilmelding på KK44.dk inden 1. september

 I Jesper La Cours fortælleteater-forestilling I Guder drømmer en af Asgaards guder om Ragnarok. Guderne hyrer nu en jættestor bygmester til at opføre en beskyttende mur rundt om hele Asgaard. Som løn bliver bygmesteren lovet ægteskab med gudinden Freja - for ingen tror på, at muren bliver færdig til tiden. Bygmesteren har dog en mægtig hjælper i kæmpehesten Svadilfare, og byggeriet skrider bekymrende hurtigt fremad. Nu er Guderne på den, for de kan ikke undvære Freja - og så må Loke finde på råd. 

 

Denne klassiske nordiske myte iscenesættes med temperament, nærvær og humor i en fore-stilling, hvor børnene flere gange inviteres til at spille med. De af jer, der oplevede Jesper La Cours Holger Danske, som KK44 tilbød for to år siden, ved at det er fortællekunst af allerhøjeste karat. 

Forestillingen spilles lokalt på jeres skole eller i kirkens sognelokaler. 

 

I det medfølgende undervisningsmateriale får eleverne fortællingen om, hvordan Asa-troen blev afløst af kristendommen. Hvordan det gik til, at vi danskere skiftede Odin, Tor og co. ud med kristendommens ene Gud og hans søn - der oven i købet blev slået ihjel?

 

Guderne bygger en mur for at beskytte sig mod jætterne. Hvilke mure kender eleverne til? Og er det altid en god idé at bygge mure - eller er der nogen mure, der hellere skal rives ned? 

I Guder!

TEATER OM NORDISK MYTOLOGI

IKKE FLERE PLADSER, desværre!