
Fastelavnsvandring med alle sanser
KAGE ELLER TØRT BRØD
Fastelavnsfesten er kendt for morskab, udklædning,
tøndeslagning og fastelavnsboller. Men de
færreste er bevidste om, at netop denne fest
med masser af sjov og mad historisk set har
været indledningen til en lang ”anti-fest”: den
40 dage lange faste.
Denne fastetid var en tid med mådehold, eftertanke,
bøn og indadvendthed.
Eleverne inviteres på fastelavnsvandring i den
lokale kirke for at få sat dufte, lyde og billeder
på fasten. De lytter til mystiske lyde med et stetoskop,
gætter mad ud fra duften og de får en
hemmelig gave, mens de har bind for øjnene.
Vandringen er inspireret af sensorisk teater,
som netop har fokus på sansernes betydning for
vores viden, forståelse og erindring.
Eleverne bevæger sig igennem flæskedagene, til
hvide tirsdag, askeonsdag og fastens 40 dage.
Slutteligt ender de ved påskedagene – og hvem
ved, måske føler de sig lette som udpustede
æg?
Der er begrænset antal pladser til dette specielle
kirkebesøg! Besøget tager 2 lektioner, og der er
kun plads til een klasse ad gangen.
2. - 3. klasse
kristendomskundskab
4 - 6 lektioner + vandring
vandring i den lokale kirke i uge 4, 5, 6 og 8
Tilmelding på KK44.dk inden 1. september