Forside 4 - uden skrift.jpg

Grafic novel

som klassesæt

SVÆRDETS KRAFT

 - om kamp, kærlighed og kristendom i korsriddertiden

I haven ved Pater Noster kirken i Jerusalem ligger to danske brødre begravet. Brødrene hed Svend og Eskil og var henholdsvis biskop over Viborg og kriger. De var draget på pilgrimsfærd til Jerusalem, og døde i år 1153 – Eskil efter sigende ved Jordanfloden ”overvældet af nåde” og Svend kort efter.

 

Hvem var de? Hvad bragte dem til Jerusalem? Og hvordan havde de gjort sig fortjent til en plads i denne vigtige kirkes gårdhave?

 

I samarbejde med børnebogsforfatter Jan Kjær er historien om brødrenes forunderlige historie blevet til en vellykket graphic novel, Sværdets Kraft.

Romanen danner udgangspunkt for dette projekt om korsriddertiden.

 

Projektet rummer værklæsning, forslag til tekstanalyse og arbejde med korsriddertiden, historiske kilder og kildekritik. Desuden dykker projektet ned i kristendomsfaglige begreber som tilgivelse, det hellige og treklangen: liv-død-ny begyndelse. Der lægges op til et arbejde med centrale symboler som kors og vand på baggrund af centrale bibelske tekster og kristne ritualer.

 

Til projektet hører en hjemmeside med bogen indlæst på lydfiler af skuespiller Morten Hemmingsen, videoer til undervisningen, bilag til print mm.

MELLEMTRIN

5. - 6. klasse

Kristendomskundskab, historie og dansk

8 lektioner til kristendomskundskab, 8 lektioner til dansk/historie

Fra medio september

Tilmelding til KK44.dk inden 1. september