RØDHALSEN

Påskeprojekt med sang, fortælling og koncert

”Rødhalsen” er Selma Lagerlöfs klassiske legende om den lille grå fugl, der får sit røde bryst ved at trække en torn ud af panden på Jesus, mens han er på vej til Golgata. En dyrefabel væves sammen med lidelseshistorien til en original og helstøbt fortælling. 

I musik indøves de 7 rødhals-sange, der er skrevet specielt til dette forløb. Noder og teksthæfte er en del af UV-materialet. Tjek de gode melodier på youtube, søg på rødhalsenbekhøi/høeg 

I kristendomskundskab arbejder eleverne med fortællingen og med påskens temaer. 

I dansk arbejdes der med mundtlig fortælling. Rødhalsen deles op i små bidder som fordeles mellem eleverne. Børnene får ideer og redskaber til at genfortælle deres lille del af historien. 

I ugen op til påske samles alle tilmeldte klasser til afslutningskoncert i en kirke i Silkeborg. Rødhalsen bliver genfortalt af en dygtig fortæller, og et band spiller til sangene. 

Kombinationen af en stor fortælling og fængende sange har tidligere år gjort Rødhalsen til lidt af et hit – både hos lærere og elever. 

1. - 3. klasse

natur/teknik og kristendomskundskab

2 lektioner pr. fag + 2 timer til besøg

besøg på AQUA i uge 8 og 9 i 2020

Tilmelding på KK44.dk inden 1. september

KK44 Skoletjenesten. Rådhusgade 2b 2 tv. 8600 Silkeborg. Preben 31510827 /pmh@kk44.dk ,  Laila 30914780 / leh@kk44.dk