
ALLETIDERS JULEKALENDER
Tilmelding stadig muligt
Et forløb om julen og julens traditioner
Julen har mange traditioner, og det er en højtid, som de fleste børn ser frem til - ikke mindst at de hver dag i december skal åbne en ny låge i julekalenderen.
Udgangspunktet for dette juleprojekt er netop en julekalender, som Zarah Juul har tegnet, og som er udviklet konkret til projektet. I får tilsendt en julekalender til klassen, samt en oplæsningsfortælling der knytter sig til julekalenderens univers.
Hver skoledag i december måned åbner eleverne en låge og ser en juletradition illustreret. Der vil være en lille fortælling til traditionen og et forslag til en efterfølgende aktivitet. Det kan fx en dag være om det flettede julehjerte, opfundet af H.C. Andersen, og en anden dag kan det være fortællingen om julekrybben.
Det vil dermed være muligt hver skoledag i december måned at indlede dagen med en kort lektion omkring julens traditioner med udgangspunkt i julekalenderen. Men man kan også nogle dage vælge kun at åbne lågen og læse fortællingen, fx mens eleverne spiser deres frokost.
Over hele verdenen er der tradition for at synge julesalmer. Gennem forløbet vil eleverne møde nogle af de mest kendte danske julesalmer.
1.-3. klasse
kristendomskundskab, evt. også dansk, billedkunst og musik
5 minutter - 45 minutter hver skoledag i december
Tilmelding på kk44.dk inden 1. oktober