HJEM

Et projekt om at høre til

Alle børn bor i huse eller lejligheder og ved, at det er godt at have tag over hovedet. I dette projekt går vi ind gennem døren for at blive klogere på, hvad der skaber et hjem. For et hjem er mere end mure og tage, vægge og gulve. 

Et hjem er det sted, hvor man kan være sig selv og slappe af og samle energi. Et sted hvor der er rart og trygt at være. I ens hjem kan man være alene på værelset og man kan være sammen med familie og venner. Hjemmet er samtidig basen for det liv, vi lever uden for husmuren. 

Eleverne præsenteres for tre bibelske genfortællinger, der alle kredser om begrebet hjem, og hvad det betyder for menneskets eksistens at høre til et sted – også i religiøs henseende. Gennem filosofiske øvelser og samtaler, skal eleverne sætte egne ord på, hvilke værdier og elementer der skal til, for at de føler sig hjemme. 

Projektet afsluttes med en billedkunstopgave, hvor eleverne skal udforme deres egne hjem i små udstansede kasser, der følger med dette forløb. 

1.-3. klasse

Kristendomskundskab og billedkunst 

8-10 lektioner

Tilmelding på kk44.dk 

inden 1. september

KK44 Skoletjenesten. Rådhusgade 2b 2 tv. 8600 Silkeborg. Preben 31510827 /pmh@kk44.dk ,  Laila 30914780 / leh@kk44.dk