top of page
Darwin2.JPG
darwin-Noa-2.jpg
Verdensmaal-logo-staaende-gennemsigtig-RGB.png

DARWIN PÅ
NOAS ARK 2025

Besøg Noa & Darwin på Naturfagscenter AQUA

Naturvidenskab og kristendom mødes i dette forløb – og ikke som modstandere, men i levende samtale og med et fælles fokus på det ansvar, som vi mennesker har for naturen.

 

Naturvejlederen fra AQUA (Darwin) øser ud af sin viden om, hvorfor dyrene ser ud, som de gør, og om hvordan de har udviklet sig. Og KK44-rundviseren (Noa) supplerer med fortællinger og spørgsmål om menneskenes ansvar for naturen. Noa kan fortælle om bøvlet ved at have en træædende gnaver om bord på en båd bygget af træ, mens Darwin ved, hvorfor bæverne udviklede gule tænder og flad hale.

 

Sammen med børnene diskuterer de blandt andet, hvorfor myggen overhovedet er til, om der findes gode dyr og onde dyr og om, hvorfor den nuttede vaskebjørn er fredløs i Danmark. Selvom Noa og Darwin har for vane at mundhugges og smådrille hinanden, så er de enige om én ting: Vi skal passe godt på dyrene og naturen – det er vores ansvar.

 

AQUA parken med de spændende dyr er en herlig ramme for samtalen om dette vigtige tema. Efter rundvisningen i parken samles klassen indendørs, hvor vi laver dyrepar i modellervoks, der til sidst sættes på Noas ark og fotograferes. Eleverne får dyrene med hjem.

 

I modtager et materiale med ideer til, hvordan besøget kan følges op hjemme i klassen – både i natur/teknologi og kristendomskundskab.

 

Besøget i AQUA parken er gratis for alle folkeskoler (desværre ikke for fri- og privatskoler) og tager 2 timer. Vi kan kun modtage én klasse ad gangen.

 

Der er et begrænset antal pladser.

Et forløb med Verdensmåls-tematik

INDSKOLING

  • 1. - 3. klasse

  • natur/teknik og kristendomskundskab

  • 2 lektioner pr. fag + 2 timer til besøg

  • besøg på AQUA i uge 6 og 8 i 2025

  • Tilmelding på KK44.dk inden 1. september

bottom of page